★★★★★

4,9 / 5 Rating

Behandling af hovedpine

Vi samarbejder med:

Hvad er hovedpine

Hovedpine er smerter relateret til hovedet og ansigtet. Hovedpine rammer alle aldre, og kan være meget varierende af både hyppighed, intensitet, varighed og lokation. Samtidig lever mange med tilbagevendende eller hyppig hovedpine, hvor spændingshovedpiner er blandt de mest udbredte typer.

Ved spændingshovedpine forstås hovedpine, der er relateret til og henvist/udstråler fra muskelspændinger i nakke samt skuldre. I praksis skelnes der mellem primære hovedpinetyper, som fx spændingshovedpine og migræne, og sekundære hovedpiner, hvor hovedpinen skyldes en underliggende årsag. Kom forbi til en klinisk undersøgelse ved at booke din tid online eller ring på 86 170 180.

Klinisk undersøgelse til behandling af hovedpine

Ved dit første besøg i klinikken vil vores fysioterapeut starte med en dybdegående samtale, hvor vi efterfølgende foretager en grundig undersøgelse af dine symptomer. Formålet med forundersøgelsen er at blive klog på, hvor din hovedpine stammer fra, hvad den udløses af, om den er en selvstændig problematik (primær) eller skyldes noget underliggende (sekundær).

Under undersøgelsen vil fysioterapeuten bl.a. undersøge din bevægelighed, prøve at provokere din hovedpine ved berøring af muskler og led, teste nerverne i arme og ben eller undersøge dine sanser og funktion af kranienerverne. Herefter vil din fysioterapeut præsentere sine fund og vurdering, hvorefter I sammen lægger en plan for dit behandlingsforløb med dig og din hverdag i centrum.

Skriv til klinikken

Behandling af hovedpine

Når du har fået din diagnose og der i fællesskab er lagt en plan med dig, igangsættes behandlingsforløbet. Behandlingen er afhængig af hvilken type hovedpine, du lider af. Døjer du med spændingshovedpine, vil en kombination af manuel behandling, øvelser, rådgivning og vejledning om aktivitet i hverdag og fritid være optimal.

Skyldes din hovedpine i stedet migræne, er det vigtigt at håndtere den underliggende udløsende årsag, som fysioterapeuten vil hjælpe dig med at blive klogere på. Er der tale om cervikogen hovedpine, er manuel behandling af nakken særlig vigtig at afprøve.

Book din tid hos din fysioterapeut i Århus

Uanset hvilken type hovedpine du oplever, vil vi altid anbefale at blive undersøgt og blive behandlet– og er hovedpinen ny og eller ikke tidligere blevet udredt, kan det være særligt vigtigt, da hovedpiner kan stamme fra potentiel alvorlig underliggende sygdom.
Hos Kirkfeldt behøver du ingen henvisning for at booke en tid. 

Du finder os centralt i Aarhus, hvor du møder en tværfaglig klinik, der har kompetencer, erfaring og viden om håndtering af diverse typer hovedpine. Vi hjælper dig med en grundig undersøgelse og et individualiseret behandlingsforløb. der tager højde for din hverdag, fritid og andre faktorer, der kan have betydning for dine symptomer. Book en tid online, eller ring til os i dag, og vi vil gøre vores bedste for at give dig en smertefri hverdag igen.

FAQ: Svar på dine spørgsmål om hovedpine

Selvom hovedpiner ofte er helt ufarlige, kan det være en god ide at få undersøgt og behandlet din hovedpine – især hvis der er tale om intensivering af eksisterende hovedpine eller en pludselig ny type hovedpine, da dette kan skyldes potentiel alvorlig underliggende tilstand.

Man opdeler hovedpine i primært eller sekundære typer. Primære typer inkluderer spændingshovedpine, migræne, klyngehovedpine og trigenimusneuralgi. Af sekundære hovedpine ses hyppigst medicinoverforbrugshovedpine, posttraumatisk hovedpine eller hovedpine grundet forhøjet blodtryk, intrakranielt tryk, blødninger, blodpropper. Sidstnævnte årsager fylder kun under 1% af alle henvendelser med hovedpiner.

Behandlingen tager udgangspunkt i årsagen til dine symptomer. Mange af de primære hovedpinetyper kan behandles eller lindres med manuel behandling, øvelser og rådgivning om aktivitet og ergonomi i hverdag og fritid. Er der tale om sekundære hovedpine, kræver det ofte yderligere udredning eller medicinsk intervention.

Den bedste behandling mod hovedpine er en korrekt og præcis diagnose, da effektiv behandling af en given hovedpinetype bør designes efter årsagen til dine symptomer. Derfor anbefaler vi at blive undersøgt og udredt af en kompetent sundhedsprofessionel, der er opdateret på den nyeste viden og evidens om hovedpiner.